onsdag den 23. april 2014

Vegas shows!


Vegas er udover kasinoer alle vejne (selv i supermarkederne) også meget kendt for alle de vilde shows man kan se her! – Elton John spillede igår, der er circus de solei trapez-shows, tryl, strip osv.

Peter har forsøgt sig med en lillesmule black jack, enarmede og roulette uden held, så gamblingen er ligesom lagt lidt på hylden og vi har valgt at se et par shows og så ellers dangdere den rundt i gaderne og nyde sommeren.
Som sagt har alle hoteller et tema, her er new york, med alt hvad der hører sig til af kendte bygninger, rutshebane frihedsgudinden, …
– Og Brooklyn bridge…
Her er en tro kopi af det der kendte springvand i Rom, hvad er det nu det hedder…
I aftes skulle vi ind og se show inde i Planet Hollywood. Det her på vej derhen, man skulle gennem et indkøbscenter, som også kører den der stil med et behageligt aftensommerhimmel-loft
Vi skulle ind og se comedy hypnosis. Vi har set det i fjerneren hvor der er blevet fneset lidt, så vi tænkte det kunne være både sjovt, men jo også interessant, at se om det nu var så sjovt i virkeligheden. Vi fik billetter til kun 20 dollars i sådan en discountstand, så det var jo ret billigt.
Her står vi og venter i køen, vi havde nemlig fået at vide at man skulle komme i gooood tid. – så det gjorde vi jo som de lyttende mennesker vi er.
Vi blev fotograferet da vi kom, og så har de lavet lidt fixfax med baggrunden og tryllet sådan en mindeværdig sag her frem og det købte vi altså.
Showet var GENIALT. Det var simpelthen så mega sjovt at det er svært at beskrive. Vi snakkede om det heeele vejen hjem og det var det første jeg tænkte på imorges. Det er eddermanme fascinerende sådan noget hypnose! Man måtte desværre ikke hverken filme eller tage billeder derinde, de ville ellers have været gode.

Han startede med at få de ca 25 frivillige gæster som kom op på scenen til at falde i en dyyyb søvn. – Og de var altså frivillige allesammen, vi så dem stå ude i køen med deres venner og vente ligesom os andre.  De sov så tungt at de hang op ad hinanden og nogle var splattet helt ned af stolen så armene rørte gulvet. Langsomt sorterede han så de mindre medgørlige fra ved forskellige tests på hvor langt de var væk. Det var sjovt at følge med i, han endte så op med en 10 stykker som han lavede showet med.

Han gav nogle enkelte af dem nogle særlige "spells". Èn skulle føle, at når marc savard havde fat i hendes hånd og snakkede til hende – helt normalt –, så var han sådan en rigtig rigtig klam fyr, der sendte hede blikke og var mega nærgående og overskred alle grænser. Og det var så skægt, for hun vred sig vitterligt rundt på stolen og slog hans hånd væk og skar ansigter når han havde fat i hendes hånd som et ganske almindeligt goddag og spurgte hende om nogle helt almindelig spørgsmål.

Showet var hele vejen igennem så hylende morsomt, vi sad begge to og skraldgrinede og det er så vildt hvad man kan med hypnose! Han gav også alle deltagerne den lille extra spell, at når showet var slut, og de var kommet ned fra scenen, så ville de, indtil de forlod bygningen, få deres livs vildeste orgasme hver gang nogen gav dem hånden. Og de blev jo af-hypnotiseret og vågnede op og gik uvidende ned fra scenen hvor folk jo ville prøve at give dem hånden, og jo den var god nok, de reagerede som om det virkede – hæ, det var sjovt.

Det her show er jo skide fedt, særligt fordi det er så random og uvist hvad der kommer til at ske, det er jo fuldstændig op til deltagernes personlighed hvordan det kommer til at være. Vi er meget begejsterede. Tjek ham evnt ud på youtube: https://www.youtube.com/watch?v=22O_lxaxM0g

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Trevi fontænen
Tak for endnu en spændende rejsebeskrivelse :-)

Marlene sagde ...

ahh ja Trevi Fontænen! Hvem skriver? Det er så dejligt med kommentarer, men hyggeligst når man ved hvem de er fra :)