fredag den 11. april 2014

Flagstaff, Grand Canyon og amatør-camping ved Lake Powell


I skrivende stund ligger jeg i bagagerummet på bilen i vores lejr ved Lake Powell og Peter sidder ved siden af og læser om Earthships. Det har været en værre dag, vi er trætte og helt forvirrede i tidszonerne, fordi vi er kørt zigzag imellem dem de sidste par dage. Det blæser lidt og sandet er en kende slemt til at flyve ind i øjnene, det er derfor har jeg søgt ly her.

Vi tog fra Alburqueque til Flagstaff – mest pga ruten som var en historic 66'er – men det viste sig at være en lidt skuffende omgang, tilgengæld overraskede Flagstaff os enormt positiv ved både at være smadder hyggelig, billig og lidt san fransisco-agtig i forhold til sin ungdommelige, frisindede og solskinssmilende stemning. Her brugte vi en dag og sov billigt.

Den næste dag kørte vi til Grand Canyon. Og det var jo helt vildt. Det er slet ikke til at kunne forstå det når man kikker på det! Vi brugte hele dagen derude og vandrede i timevis, det var fedt!

Fra Grand Canyon kørte vi til Tuba som vi forestillede os kunne være en billig overnatningsmulighed, fordi det er en lille by som ligger ret meget ude i ingenting. – Men no way. Det var nok den dyreste lille flække vi nogensinde har været i! Der var 4 moteller at vælge imellem og deres billigste tilbud gik fra 180 dollars! – 57 dollars. Det var svinsk, for der var absolut ingenting at komme efter! Men vi måtte bide i det sure æble og punge op, for det var blevet sent og den næste by lå over 3 timer væk.

Idag kørte vi så videre nordpå til Page. Vi kunne ikke helt huske hvad det var vi skulle der, men i Aalborg havde vi været til foredrag om noget USA tur, hvor ham foredragsholderen havde snakket så godt om det. – Så vi kørte derop og svingede omkring visitor-centeret, for ligesom at få det på det rene, hvad vi var der for. – Og der var jo både det ene og det andet at komme efter og billig camping som prikken over i'et, så vi var glade!

Vi startede med at køre til et vældigt sted der hedder noget med horse shoe. Vi kæmpede os gennem et stykke hed 34 graders vindstille ørken i en halvtimes tid for at møde det vildeste flotteste syn! Jeg synes faktisk det var flottere end grand canyon, ved ikke om det var pga den stilhed der også var der, eller hvad der gjorde det, men det var saftsuseme flot og vildt.

Så kørte vi ned til lake powell, hvor vi kunne campere næsten gratis, vi ville derned i god tid for at slå telt op, hænge ud, læse bøger og relaxe. Vi kunne se der var nogle der camperede nede ved floden allerede i deres store smarte campingbusser, så dem ville vi så vidt muligt holde lidt afstand til, så vi kørte videre ud af vejen – som gik over i grusvej – som gik over i sandvej – som gik over i dyb sand – og så sad vi altså fast!

Arh Fuck! Vi oksede og bøvlede og jeg var ude og skubbe, men forhjulene sank bare dybere og dybere ned i sandet. Hva faen stiller man op? Til vores store held så vi en Park-ranger ude i horisonten, vi viiiftede med armene alt hvad vi kunne og han kørte op på siden af os i hans 4-hjulstrækker. Ja det var jo noget værre noget vi var endt op i der, men han kunne desværre ikke hjælpe, det var imod reglerne. Han kunne dog ringe til nogen der kunne trække os op med et tov mod betaling – eller vi kunne være heldige at der var nogle flinke camperende mennesker der var villige til at hjælpe. Lige som han sagde det, kørte en rød jeep op til os. I den var 4 unge mennesker og de spurgte om de kunne hjælpe med noget. Park rangeren bød ind med et tov og en skovl og så blev der ellers udført nødhjælp. Det var ikke lige sådan ”haps-så var vi fri”-agtigt. Jeepen kæmpede virkelig og det samme gjorde vores bil, som bare lugtede mere og mere brændt. Pludselig lød et værre knas og vi troede et kort sekund at bunden var revet løs. Der måtte graves og de flinke mennesker ooooksede rundt i den bagende sol. Så prøvede de at trække igen og heldigvis lykkedes det til allersidst. For saten det var nervepirrende! Vi troede begge to ikke på det på et tidspunkt.

Men nu sidder vi altså her i vores lejr nede ved floden. Solen er lige gået ned og det er ret spændende hvor koldt det egentlig bliver i nat. Sandet bliver ret hurtigt koldt når solen er væk. Vi har investeret i nogle fleece-tæpper, men mon det nu er nok? Vi må se… godnat.

En typisk amerikansk "bid brød" i et supermarked i Alburqueque
I Flagstaff ordnede vi lige noget vasketøj
Og ventede i solen til det blev færdigt…
Flagstaff…

Af og til hæves der penge…
Vejret har været med os på det meste af turen. Her spises der peanuts i aftensolen…
Der er også masser af vægmalerier i flagstaff, det er alletiders med den slags…
Dejlig rå men alligevel rigtig hyggelig…
Jeg fik en fersken øl
gang i vægmalerierne…
og så kon vi til Grand Canyon
Det er lidt noia når man skal ud og kikke ud over kanten… – better be safe…
For dælen det gav et sus i maven når man lige kikkede sig bagover ryggen her…
Så sidder man rigtig nok der og gør sig til…
Peter er vild med souvenirs, og de bedste er dem man selv laver! Her piller han et par sten ud af Grand Canyon til samlingen
– nervepirrende fotosession…
men det var eddermanme flot!

Japanerne går all in når de fotograferer…
på vores tur væk fra Grand canyon mod Page var der stadig skide flot!
Og landskabet skifter bare hele tiden på disse egne…
Så er vi på ørken-vandring ned for at se den såkaldte horse shoe…
– Og wauwww… – For at citere Peter: "Det er fanme flot når der er vand til – det var som om Grand Canyon var lidt for tør…"– enig
men det er lidt grænseoverskridende at gå helt ud på kanten og kikke ned – ens ben begyndte at skælve, når man så hvor langt der var…
Så var det bedre bare at sidde…

Japanerne går ikke bare all in når de fotograferer –  også når de skal fotograferes! Der er bare ingen tøven overhovedet!
Det var nærmest ikke til at holde ud at se på… Og så i klip klappere!
Ja, og så sad vi altså fast…
Og redningsholdet trådte til…
Han knoooklede løs ham den magre amerikaner…
Free at last! Og en øl i lejren. Vi gav de flinke amerikanere en pakke nyindkøbte iskolde buttweisere som tak.
Der sov vi så i teltet…
Det var en flot morgen, men det har været endnu en mega kold nat, jeg har ikke sovet meget…
Peter mente han havde sovet til et 7tal med pil ned…
Jeg bebrejder, ud over kulden, vores aktiv-ferie naboer for meget af min manglende søvn. De havde en generator kørende det meste af natten og om morgenen larmede de med alle deres lorte maskiner og lavede bål hvor de brændte plastic af… Æjj hvor de ødelagde den gode idyl.
– Men nok om det, idag er vi kørt nordpå mod Moab, endnu en flot køretur hvor man kommer forbi det ene flotte landskab efter det andet… MAn bliver nærmest helt blind på skønhed, når man får så meget vildskab smidt i øjnene hele tiden…
De har også fremragende bynavne på disse kanter…
Nu er vi i Blanding, hvor vi bor på et lejrskole-agtigt motel. Imorgen indtager vi endnu en nationalpark, den skulle have nogle vældige sand-buer. Vi bombarderer os selv med extreme nature i disse dage! Og det er fanme flot det hele!