mandag den 24. marts 2014

The big easy!

Efter Memphis kørte vi i to hele dage. Vi nåede lige at se Elvis barndomshjem i Tupelo og så gik det ellers bare derudaf. 

Vi har været sammen uafbrudt siden vi tog fra københavn den 4. marts, så en form for privatliv kan der jo opstå behov for. Dette blev skabt ved at vi på turen ned gennem Alabama kørte i "hvert vores værelse" – Peter sad med høretelefoner på og hørte mads og monopolet og jeg sad bare og kikkede ud af vinduet og nød stilheden. Det var genialt.

Vi har lavet ny indstilling på gps'en, så vi ikke længere bare bliver guidet fra sted til sted via motorvej, men nu får serveret den korteste vej med alt hvad det indebærer af zigzag gennem villakvarterer og smutveje gennem skove. Det er ret spændende og man får set en masse ting som man ikke lige havde set ellers…


– Som nu fx huse som de her. Sådan bor de gerne derude i det skjulte. Og det her er faktisk et af de mere "fine" huse…
Mange vindblæste kirkegårde er vi også kommet forbi. Der er en lidt uhyggelig stemning over sådan nogle øde kirkegårde der bare ligger midt ude i ingenting bag en indhegning af jern…

Små landsbyer og halvejs spøgelsesbyer har vi også set mange af…
Gps-damen legede lidt med vores tålmodighed, da hun efter en hel dags kørsel insisterede på at vi ved solnedgangstid skulle køre en halv time gennem en skov via grusvej. Dér var man måske en anelse usikker på hvorvidt man ville komme ud på den anden side igen, for man kom godt nok forbi nogle skumle huse og så nogle halv-spooky wierdo-typer rode rundt i skovkanten. Det var ikke lige der man ønskede at løbe tør for benzin når solen var gået ned i hvert fald… – men det gjorde vi heller ik :)
Vi har fået smasket nogle dyr med sidespejlene efterhånden…
Vores mål var efter Memphis at komme til Penhandle i Florida, som skulle være lækre strande, bounty stemning og dejlighed. Det var skøøønt at komme tilbage til det fantastiske sommervejr, men vi fandt endnu engang ud af, at vi bare ikke rigtig er gearet til at ligge på stranden på den her tur, så vi kørte egentlig mest bare igennem det og nød sommerstemningen, Florida-pastellerne og palmerne fra bilen af…
Sådan nogle ørken-agtige områder kom vi også igennem, og sandet var så hvidt som sne og så fint som mel…
Og SÅ kom vi til New Orleans! – Og Wauw for en stemning! Vi blev enige om at den by er ligeså meget en must see som New York! Her er plads til alle, musik alle vejne, der er flot og sjovt og spændende og der er ikke mindst bare mega rart at være!
Der sker noget allesteder! Og det er meget forskelligt det der sker…

Vi var meget i det franske kvarter som rigtig nok er meget fransk i det og der er mega hyggeligt. Her sidder vi på en lille cafe og drikker en øl til lyden af salsa og småpludren fra gaden og cafegæsterne
Som sagt er der musik allevejne. – Og det er alle slags musik…

Og lige meget hvor man drejer hovedet hen, ser man et eller andet fantastisk. Se nu fx den her cykel med enormt høj saddel, der må være et godt overblik deroppe fra…


– Og ham her, der bliver trukket efter en cykel mens han spiller et flot og sælsomt stykke klavermusik…


– Og hende damen her med en stilet-cykel og matchende outfit…
Gadekunstnere er der også masser af, og igen findes der alle slags. Ham her har specialiseret sig i madvarer…

Og ham her kører istedet noget stregtegning…


I næsten alle butikkerne kan man købe karnevalsmasker. Der har lige været karneval, det gik vi desværre glip af…

Adidas sko med hundehoveder og hale på! – Altså de amerikanere skal da også bare lige presse den til det yderste…


Der er alle slags mennesker i New Orleans! Det er genialt!
– Og som sagt masser af alt slags musik allevejne… De her spillede klassisk…

Der er også en masse voodoo-butikker og en generelt gennemgående glæde ved skræmmende ting…


Jesus er der også plads til. Det er forøvrigt helt vildt så mange kirker der er herovre! Hver 3. bygning man passerer på landevejen er nærmest en church of christ. Jeg har set skilte i vejkanten som lignede vejskilte hvor der bare stod JESUS, og andre skilte rundt omkring med JESUS IS THE ANSWARD og JESUS4LIFE… Vi vil gerne ind og opleve en gudstjeneste herovre. Gerne noget med noget gospel hvis det står til mig…

Om aftenen åbner alle barerne og der er livemusik overalt! Fantastisk stemning.
Lørdag var vi igen rundt i gaderne for at suge den dejlige stemning til os, her er vi på det franske marked
Elmasterne er propfulde af gamle hæfteklammer efter alle de millioner af opslag de har skulle bære på i tidens løb…

Der er bare liv og farver alle steder og jeg synes simpelthen det er så befriende og dejligt for øjnene… Her er en kiosk, hvorfor ser de ikke sådan ud i Ålborg?
Farver og krummelurer, her er der intet der er for meget eller forkert
– Det er super!
Vi oplevede også et masse-bryllup…
The world famous voodoo bone lady fortæller her en amerikansk turist hvordan landet ligger…

Musik, musik, musik… alle vejne og alle slags!
 
En festival rendte vi også ind i, da vi skulle ned og se Louis Armstrong parken…


Her tager vi lige en pause fra congo-festivallen…

Saint Peter!

Der er nok inspirerende stof at hente i forhold til opstart af egen virksomhed – man kan tjene penge på mange måder. Ham her har valgt en levevej hvor han står helt stille på en stige midt i ingenting og lader som om han er i fuld gang med at arbejde på noget.


Vi sad oppe på verdens skæveste balkon og fik hvidvin og aftensmad. Herfra kunne vi følge med i alt livet fra gaden og slubre den skønne sommeraften i os på bedste vis
Bryllupsparrene gik vinkende gennem gaderne escorteret af politiet og sammen med bigbands og gæster. Det var ret festligt

 NEw Orleans er genial! Her skal man helt sikkert tage hen hvis man har mulighed for det!