Vi kørte fra Dallas mod Amarillo, for
at komme på den gode route66, som jo nærmest er obligatorisk at
køre lidt på, når man sådan er på amerikansk roadtrip.
Strækningen gik gennem Texas' flade øde stepper, hvor det stormede
helt vildt, pga the windy season, og der fløj sådan nogle
halm-kugle-tingester, man kender fra gamle western film, over vejene.
Det var heftigt!
Gps'en kunne ikke rumme hele det store
kort over USA og vi har ikke haft held med at finde en pc med
cd-drev, hvor vi kunne slette florida og gøre plads til new mexico
og hvad der ellers byder sig indtil vi kommer til californien. Så
den står på håndholdte kort, som af en eller anden årsag er helt
forfærdeligt svære for mig at folde rigtigt sammen. Det går okay
med at orientere sig, men det er en udfordring i forhold til adresser
og den slags.
Men ingen gps betyder også ingen
ding-lyd når man kører for stærkt. Så midt ude på prærien
udenfor en tankstation, hvor vi var holdt ind for at købe lidt
supplyes, blev vi holdt op af policen, som sagde at vi havde kørt 59
i en 50-zone. Han skulle se kørekort og høre hvor vi havde bilen
fra. Men fordi vi virker til at være sådan et par tilforladelige
unge mennesker, ønskede han heldigvis ikke at gøre mere ud af sagen
og give os bøder og den slags, han sagde bare at at vi had to be
careful. Da vi kom ind i kiosken spurgte manden bag disken hvad ham
politimanden ville, og han lavede et helt forfærdet ansigt, da han
hørte hvor meget vi havde kørt for stærkt, så tror vi var
heldige.
Jesus er også en vigtig instans
heroppe, på vej ud af supermarkedet Big Lots! hvor vi havde købt en
god omgang forsyning af vand, blev vi viftet over af en gammel dame,
der smilende sad og holdte øje med os i hendes bil. ”maaaam, come
over here, I wanna tell you something… – You too sir…” Vi gik
over til hende ”Jesus loves you and respects you and y'all have a
great day!” Sådan én får man da ikke lige med på vejen ude
foran Bilka, hva?
Så kom vi på Route66 og det var
ganske udemærket. Den originale vej er kun bevaret i små bidder,
resten er lavet til motorvej, men de har skiltet med det, når man
kan køre ud på de historiske strækninger, så det gjorde vi jo. Vi
kom bla til the midpoint, som er lige midt imellem Chicago og Los
Angeles. Det er lidt ærgerligt at der er gået så meget gift-shop
og overdreven historiefortælling i den, men sådan er det lidt med
de ting herovre. Den ægte vare ville have været federe, men vi kom
da også forbi nogle lidt mere uberørte levn fra den tid.
Vores mål lige nu er Taos, Santa Fe og
Alberquerque. Taos og Santa Fe er noget vældigt indianer og
kunst-halløj oppe i bjergene – den står rigtigt på cowboydere og
indianere for tiden :) – og Alberquerque er den by hvor de har
optaget verdens bedste serie ”Braking Bad”.
Vi havde ellers gevaldige intentioner
om at skulle have gang i campinglivet igen, da det nu var blevet
varmere i vejret, men de 33 grader er long gone. I nat sov vi i en lille
bjergby der hed Las Vegas (ja jeg synes altså det er ret uopfindsomt
at de bruger de samme navne til byerne, men det oplever man meget) og
i nat var der altså minus 4 grader og nu er der 4. Så campingen er
atter blevet sat lidt på standby.
Noget andet der heller ikke helt har
flasket sig som vi havde ønsket er alt den woofing vi havde i sinde
at udføre. Vi har haft ringet til et par farme i Texas som lå på
ruten, men de havde ikke brug for flere frivillige hjælpere. Så det
blev ikke til noget med at hente kørerne ind om natten på hesteryg
på texas-ranchen. Men så må vi se om vi ikke kan finde noget i de
andre stater, måske noget frugtplantage i californien eller sådan
noget. Vi skulle vist have været ude i lidt bedre tid.
Nu kører vi oppe i bjergene mod Taos,
og der ligger sne i vejkanten… brrrr!
 |
| Vi sigter mod Route66 og kører gennem Texas på laaange øde strækninger |
 |
| Alt er bare større i Amerika… |
 |
| Rrrrrigtig rigtig flot bus! |
 |
| De parkerer gerne en gammel 60er slæde ude foran deres historiske route66 steder… |
|
|
 |
| Den her tankstation var ret uberørt, flot maskine! |
 |
| Peter kan ikke holde nallerne væk, når han finder genbrugsguld… |
 |
| Det her er så midterlinjen liiige midt imellem Chicago og LA |
 |
| Fabulous 40 motel! |
 |
| Fabulous! |
 |
| Vi nærmer os ligeså langsomt nogle bjerge. Det er Sangre de Cristo bjergkæden, kan jeg så fortælle… |
 |
| Det var skisme en flot tur vi var ude på igår! |
 |
| Vi spottede lige sådan et par kære gnavere her under vores frokostpause |
 |
| Hvis man skal tisse oppe i bjergene, er man altså rigtig heldig hvis man støder på sådan et toilet her! |
 |
| Der har været en eller anden, der har haft noget imod, ham der sad på toilet herinde… |
 |
| Rio Grande Gorge Bridge! – Wauw! |
 |
| – Med en dyyyyyb kløft der skar sig gennem landskabet. |
Vi var på vej over til en landsby med selvforsynende huse bygget af skrald. De kalder dem Earthships, det er ret spændende…
 |
| De ser vildt spacy ud de her earthships… |
 |
| De har allesammen drivhus ude i en udestue foran… |
 |
| De runde der er flasker, det giver et smukt lys indvendigt… |
 |
| Inde i væggene er der bildæk til isolation |
 |
| Smukt lysindfald, det skal nok bliver sindssygt flot det her hus… Igen er der brugt dåser og flasker… |
 |
| Hældningerne og krumningerne er ikke tilfældige, det er noget med regnvand og alt sådan noget. Det var vildt insporerende! Peter købte en "how to…" bog pønser lidt på at bygge… | |
|
|
 |
| Det her er så tilbage i Taos by, det er verdens mest fotograferede og malede kirke det her! – Men de der earthships var altså en helt del mere spændende hvis man spørger os. |
 |
| Vi snuser rundt i Taos… |
 |
| Som er en rigtig hyggelig og meget farve- og mønsterglad lille by… |
 |
| Og så kører vi mod Santa Fe |
 |
| Vi nærmer os Santa Fe, som også er en meget farve og mønsterglad by. Det er dejligt når en bro ikke bare er beton. |
 |
| Nu er vi i Santa Fe og vi bor på smadder hyggeligt cowboy-motel, The Silver Saddle, som Chuck Norris har skrevet en besked til. Vi har lånt gratis cykler og skal nu ud og snuse til den historiske by. |
