Igår var vi i Memphis og vi havde
sådan glædet os. Vi havde nemlig læst at det var en deeejlig by,
hvor man ikke kunne andet end at hygge sig og tage glad derfra. Vi tog derfor tidligt
afsted om morgenen, for rigtig at kunne få det hele med. Men da vi
ankom kl lidt i 11, var alting lukket. Det var tirsdag, men alligevel
mindede det mest af alt om søndag, eller for at tage den endnu
videre; 2. juledag – der var ikke meget at komme efter…
Vi gik gennem øde gader ned til det
motel hvor Martin Luther King blev skudt, det er blevet lavet til et
civil rights museum, og det var faktisk noget vi begge var
interesserede i at betale penge for at komme ind at se. – Men så
var det lukket! Det holdte tilsyneladende lukket hver tirsdag. Det var mega ærgerligt.
Så gik vi på jagt efter Gus' world
wide famous chicken, som skulle være et excellent sted med verdens
bedste kylling. Folk kommer fra heeele verden for at spise Gus'
kylling. Vi fandt det godt skjult i de øde vindblæste gader og det
var et hyggeligt uhøjtideligt sted. Men det var ikke den bedste kylling nogen af os nogensinde havde smagt. Det smagte helt fint, men den var friturestegt, så jeg tror man bliver nød til at være fan af den slags, for ligesom at mene den var verdens bedste.
Så gik vi til Bealestreet, som skulle
være byens ”skøre” gade hvor der altid er gang i den med musik
og løjer. Men også den var død. En gadefejer var nærmest alt man
kunne spotte. Vi var inde i et par af de løjerlige butikker, hvor
man da helt sikkert kunne få nogle mærkelige ting, men det var som
om det hele ikke helt levede helt op til de forventninger som vores lonely
planet bog havde lagt op til man skulle have.
Så gik vi gennem sørgelige
industrikvarterer op til Sun Studio, hvor folk som Johnny Cash, Roy
Orbison, Jerry Lee Lewis og byens yndling Elvis har haft gang i en
masse musik. Det er jo altid meget sjovt at være steder der har så
meget historie, og jeg følte det da også som noget særligt at
bruge toilettet, fordi jeg ikke kunne lade være med at tænke på
alle de spændende mennesker der kunne have været derinde før mig.
Vi var ikke inde på selve museet men snusede bare rundt i de gratis områder og
hørte dejlig musik.
Så kunne man tage en gratis
Elvis-shuttlebus ud til Graceland, Elvis' palæ, og det gjorde vi. I bussen spillede de elvis-videoer og buschaufføren
lignede en, der godt kunne finde på at optræde som elvis i
weekenderne, han havde lige lidt rester af nogle påklistrings-bakkenbarder til at sidde på kinden. Den bus fik vi kørt en hel del med, og da vi endelig kunne stige af, havde vi begge "One for the money" på hjernen. Hverken mig eller Peter har nogensinde hørt eller set så meget elvis, som vi gjorde i går.
Ude ved Graceland kostede det
selvfølgelig vildt mange penge at komme indenfor i graceland, og det
skulle være en vældig oplevelse, fordi han efter sigende skulle have
indrettet sig meget spøjst, men nærigheden og den manglende
fan-værdi tog over og vi nøjedes med at kikke over muren og i nogle
af de sindssyge souvenirbutikker. Der er ingen grænser for hvad man
kan få, når først amerikanerne beslutter sig for hvad en butiks
tema er. – De gør ikke noget halvt herovre! Det var samme situation med Coca Cola og de der badesvampe, der er ingen grænser…
Vi var også et smut nede ved
Mississippi floden, men de havde til vores store skuffelse
vinter-lukket for den river-walk vi havde i sinde at skulle have
været ude på, men så gik vi bare en anden tur dernede.
Ved aftenstid kørte vi afsted. Nu vil
vi sydpå igen, ned tilbage til sommeren! Vi er på vej til nordvest
Florida, Panama beach, hvor der skulle være et dejlligt område med noget strand og
noget. Da vi ikke kunne holde til at køre længere derned af i aftes kørte vi
ind til en lille by for at finde et motel, og det viste sig helt
tilfældigt at være Elvis' fødeby! – Tupelo! – Det er da
spøjst! :) Nu har vi lige været et smut forbi og se herlighederne.
Memphis er Elvis' by… – Men det er Tupelo tilsyneladende også, alle vil simpelthen have en bid af kagen…
Selvom der ingen mennesker var i Memphis, var der da alligevel meget charmerende mange steder
Men kom man bare en enkelt gade væk fra "der hvor det skete" var det hele meget øde og forladt…
Og tomt indeni… Det var som om der var sket et eller andet i byen, og så var alle bare flygtet…
Det var i det værelse med kransen udenfor at Martin Luther blev skudt. Han blev skudt over fra et badeværelsesvindue på den anden side af væggen. Der var en lidt speciel stemning her… Grunden til at Martin boede på netop dette motel, var fordi at det var et af de eneste i sydøststaterne der tilbød logi til sorte.
Godt skjult bag en busk finder vi Gus' fried chicken, man kan se begejstringen i Peters ansigt…
– Det kan man også her :)
Det var de her butikker der var masser af i Beale street…
– Man kunne få alt fra voodoo-dukker til guitar wc-brætter…
– Og bacon-pomade…
Sun studio
Fyyyyldt med musik…
Her boede Elvis engang…
Der findes stadig mange Elvis fans derude, og mange har skrevet et par bevingede ord på hans mur…
Pædagogen Peter tager sig godt af en overgearet kammerat
Da vi kom tilbage til Beale street lidt senere på dagen var der så småt begyndt at komme lidt liv og musik i gaden…
Træls situation, hun bandede og svovlede også hende det var sket for…
Julio Iglesias har også været i Memphis engang…
Jeg er ikke bleg for at uddele stylings tips nede ved Mississippi river. Stærkt inspireret af de andre turister vi er stødt på på turen, bærer jeg her et meget praktisk outfit, som skåner mig for solen og samtidig giver mig fuld bevægelsesfrihed. – Det er alletiders!
