Vi tog i torsdags ud for at hente vores
bil i lufthavnen. Vi var ret spændte på hvor lille den var, for vi
havde bestilt den aller-billigste, så vi var indstillede på, at det
godt kunne risikere at være sådan en ”smart car” eller noget
andet i den størrelsesorden. Men jeg skal da lige love for at en
dicountudgave er mere end rigeligt til sådan en tur her. Vi fik en
splinterny Ford focus, med mega gode højtalere, soltag,
airkondition, lækker siddekomfort og masser af plads. Og den er bare
fantastisk at køre i! Den smyger sig simpelthen hen over vejene :)
Vi startede med at bevæge os mod
little Havana i miami – det skulle være lidt ligesom Cuba ifølge
Lonely Planet. Jeg ved ikke hvor meget Cuba der var over det, men nu
har vi været der og taget nogle billeder. GPSen virkede perfekt, så
det var easy peasy at arbejde sig igennem det sindssyge vejsystem i
Miami. Så forsøgte vi at finde noget der hedder Wynwood Walls, jeg
havde læst noget om det på nettet, det skulle være sådan et
område i byen med smadder flot streetart. Udfordringen lå bare i,
at jeg ikke havde skrevet nogen adresse – kun et område – og
dette område er et ret stort og det er et faaarligt kvarter –
smadrede huse med dræberhunde i forhaven og gamle henlagte
fabriksbygninger. Dette område skulle jo så ligesom finkæmmes. Men
vi fandt det til sidst, og oplevede slet ingen drive-by-shooting :)
og det var rigtig nok bare skide flot street art!
Så var vi færdige med Miami og
arbejdede os mod syd, for vi ville til Key West dagen efter.
Trafikken ud af byen var ulidelig. Men ved aftenstide nåede vi frem
til Florida City hvor vi sov på et lidt luset motel. Det er nu slut
med kingsize-luxus, vi er nød til at spare lidt på pengene.
Fredag morgen kørte vi den lange lækre
tur ned til Key West. Solen skinnede, og i radioen spillede de herlig
ferieagtig Cuba-musik og over os fløj både pelikaner og ørne. Vi
nåede derned lidt over middag og var så rundt og se alle de
såkaldte attraktioner. Byen var ikke helt så crazy som de havde
givet udtryk for i Lonely Planet. – Eller også er man bare ikke så
nem at imponere med crazyness når man kender Jomfru Ane gade… Men
jo, amerikanerne var fulde og opstemte – lidt ligesom at opleve
fulde svenskere. Selve byen var lidt ligesom et stort tivoliland,
lidt kulisse-agtigt med ret søde villa-villakulla huse. – Men
crazy er måske så meget sagt.
Igen var vi havnet i et ferieparadis
for rige amerikanere og priserne var også derefter. Et motelværelse
stod til over 1000 kroner for en nat, og mad og drikke var også helt
overdrevet i forhold til vores budget. Vi havde købt et telt til 24
dollars og var klar til at spare penge, men campingpladsen var fyldt,
det eneste de havde var en autocamperplads til ca 500 kr. Vi ville
gerne have en overnatning i byen, så vi lige kunne få et par øl og
opleve aftensstemningen, så vi besluttede at sove i bilen. Vi var
heldige at finde en gratis parkeringsplads foran et nedlagt motel
nede ved det aller-sydligste punkt i Amerika. Her sov vi.
Så var det lørdag og vi var
overraskende lidt smadrede efter nat i bilen og et par øl om
aftenen. Vi besluttede os for bare at køre op af, og se om vi ikke
kunne finde noget camping til en tilforladelig pris. Men det var
umuligt at finde, amerikanerne elsker camping og de elsker the key
islands. De sover bare ikke i telt, de kører i kæmpe busser på
størrelse med en Xbus og med biler trukket efter sig. Det er helt
extremt og vores telt virker helt til grin ved siden af. Vi fandt
ikke en ledig plads og kørte derfor bare videre op gennem the
everglades, som er en nationalpark med alligatorer, bjørne, panterer
og store fugle.
Det var en flot tur gennem den grønne
sump, jeg så mange alligatorer relaxe i vejkanten, men de virkede
ret fredelige, og jo flere man så, jo mindre bange blev man egentlig
for dem. Vi fandt en campingplads midt ude i herligheden, hvor de til
en dejlig pris på 24 dollars havde plads til os to og et telt. Vi
nåede lige at slå teltet op inden det blev mørkt og gik så til
køjs. Der var mange spændende fuglelyde og det var dejligt med den
friske luft. Men for søren det blev koldt om natten! Der er ingen af
os der har sovepose med, vi troede vi var i ”Florida, the sunshine
state”? Tror der har været en 5 grader eller sådan. Jeg priser
mig lykkelig for min kæmpe vinterjakke. Men det var den skønneste
dejligste morgen med fuglesang, stilhed, kaffe på gasblusset, og
nydning i morgensolen.
Idag er vi kørt videre op langs
vestkysten. Vi kom til at køre ind i endnu et af disse
rigmands-ferieparadisoer og var et smut på stranden, men vi begyndte
hurtigt begge to at kede os, for det er ikke sådan en ferie vi er
på, vi skal ud og se! Så vi kørte videre.
Nu sidder vi i aftensolen foran et
lyserødt landevejs motel der hedder Flamingo og drikker kaffe. Her
har vi fået et nogenlunde billigt værelse. Det bliver dejligt at
sove i en seng igen efter 2 nætter på udfordrende vis i henholdsvis
bil og kulde, men pengespareriet går rigtig godt :)
Det her, det er little Havana når det er bedst…
I vores jagt på Wynwood walls kom vi somsagt gennem nogle faaaarlige kvarterer. Og der var også et voldsomt optræk til uvejr – alt i alt meget dramatisk!
Og så begyndte det bare at øøøøse ned, og vi løøøb hen til bilen, hvilket fik kamphundene på mærkerne, så de gøede og hoppede op af hegnene når vi løb forbi… 
uhhh hvor det øøøøsede…
Men så fandt vi endelig parken! – Og regnen holdt op. – Succes på succes!
– Og flot var det!
– Sådan noget her synes jeg er fee…
– Og det var hyggeligt…
Så kører vi til Key West af laaange broer… Vi kørte i ca 3 timer ud af sådan noget her.
Hemingways hus! Vi gad ikke derind, men det ser ud som om vi er på vej derind her, det må da tælle for et eller andet…? Vi sov for øvrigt også for enden af samme gade.
Starten af highway One og mile 0! – Ja, her var vi…
Jeg er vild med den slags her, hvor man sætter hovedet igennem sådan et hul her og så er det bare ligesom klæd-ud – og Peter er heldigvis med på den :)
Det er ikke så meget vi lige har fået snakket med lokalbefolkningen de sidste dage, men lidt bliver det da til.
Flotte sager lavet af indianerne som flyttede til sumpområderne i 1700…
Peter var vild med den her bil, den er også flot
Vi sad nede ved det sydligste punkt og drak et par øl der om aftenen, vi tænkte at man sov bedre i bilen, hvis man bar sig sådan an :) …
Og så til køjs…
Det er de her feriebusser de kører rundt i, og de er sjældent mere end 2 pensionister om at dele dem, jeg kan ikke finde ord.
Så bliver der teltet, se så hyggeligt med aftenstemningen og røg fra bål, det var dejligt at komme væk fra byerne og ud i naturen. Fantastisk stemning.
