Så kom dagen hvor der skulle fejres
igennem alt hvad vi overhovedet kunne! Vi kom til Dallas i mandags og
indkvarterede os på et gevaldigt fornemt Best Western motel med pool
og morgenmad og mundskyl på badeværelset og det hele – for fint
skulle det være, det er ikke hver dag man bliver 30.
|
Vi startede med at tage ind og se på
byen, for at se hvad den havde at byde på, så vi kunne lægge en
plan for morgendagens festivitas.
|
|
Men Dallas er sgu lidt kedelig. Det er
meget sådan noget med stoooooore glasbygninger og business typer der
arbejder sig hurtigt frem. Peter ville gerne fejre fødselsdag i
Dallas fordi der tirsdag aften blev spillet en vigtig NBA kamp, som
vi havde købt billetter til, så det var derfor vi var der. Men så
er man jo så privilegeret med sådan en bil og billige benzinpriser,
at man snildt kan vælge at køre 50 km til nabobyen for at fejre
fødselsdagen om dagen, for så at vende tilbage om aftenen og se
kamp og sove på luksus hotel, så det blev den model vi valgte.
|
Jeg havde sneget mig op om natten for
at pynte op i rummet med balloner og serpentiner og flag og det hele.
Det var noget værre lusk, og det var ikke helt nemt må jeg sige,
for Peter sover ikke specielt tungt. Men det lykkedes og han blev
vækket med flot morgensang og festlig stemning.
|
|
|
Så var det jo så luksus at der var
kæmpe morgenmadsbuffet på hotellet, vi er ellers begyndt at springe
morgenmaden over for at spare på pengene, og det fungerer faktisk
rigtig fint. Men i går blev der altså smovset og det var da helt
sikkert lækkert.
|
|
Der blev fødselsdagstelefoneret til
moderlandet, og det nød han, gjorde han.
|
|
Og så kørte vi til nabobyen Fort
Worth. Her er der en gammel cowboy-bydel kaldet Stockyards – et
bevaret historisk område, hvor man rigtig kunne få
westernstemningen helt ind under huden og op i næsen.
|
|
Der var saloons…
|
|
Der var cowboys…
|
|
Vi var inde i den opligatoriske cowboy
equipment forretning. Her kunne man købe cowboyhatte, cowboybukser…
|
|
– Og bittesmå cowboystøvler…
|
|
Og selvom ham her var ret irriterende…
|
|
– så skulle man da være et skarn,
hvis man ikke betalte ham 5 dollars, for at sidde på hans texas long
horn…
|
|
fint skilt… |
|
Peter kunne slet ikke stå for denne lasso
|
|
Så den købte han, og her viser han
den stolt frem i en gammel bar.
|
|
Der er naturligvis også et vaskeægte
rodeo i Stockyard…
|
|
Der var bare ikke lige noget
arrangement mens vi var der…
|
|
Så det var lidt kedeligt…
|
|
Vi var også inde i en stald fuld af de
dyr, de bruger til at ride rundt på i byen for at piske western
stemningen op…
|
– Og der luuugtede…
|
|
|
Og ham her virkede lidt fejlplaceret…
|
|
– For ikke at tale om ham her! Hvad
bruger de en kamel til i en western landsby?? – Men han lignede i
det mindste en, der havde det meget skægt
|
|
Vi fik også tjekket om Peters
armvidde er bredere en vidden på sådan en texas long horn – og
det var den.
|
|
Her var den gamle rodeo arena, det var
her dyrene kom ind… – Peter illustrerer…
|
|
moooh…
|
|
Jeg var også med i Fort Worth…
|
|
Sådan her ser vores bil da heldigvis
ikke ud endnu. Men den er blevet ret beskidt…
|
|
Tilbage til dallas…
|
|
Jeg er stadig blown away over de her
vejsystemer…
|
|
Der blev relaxet lidt i solskinnet…
|
|
Og så sprang vandhunden i poolen…
|
|
Og så blev der åbnet brut! – For
det er ikke hver dag man bliver 30
|
|
Så stod den på basketball! Vi havde
glædet os helt vildt og var så spændte så spændte!
|
|
Men at det skulle være så vild en
arena, havde vi da aldrig turdet drømme om!
|
|
Vi sad allerøverst oppe under taget,
men det tog ikke glæden fra os!
|
|
Stemningen var fænomenal! Og sikke et
show! – det her er bare under en time out!
|
|
Folk var så søde når de opdagede at
de var på storskærmen…
|
|
Her er der kun én der har opdaget det…
|
|
Fantastisk…
|
|
Ham her foran os opdagede overhovedet
ikke hvor fedt det var. Han sad under hele kampen og havde gang i 10
forskellige chat-apps og var konstant i gang med at kommentere på
billeder af lækre damer og ”like” andres aftensmad. Sådan sad
hans bror ved siden af også, og for dælen de var hurtige på
tasterne. Af og til kikkede de lige op og tog et hurtigt snapshot af
kampen som de postede i en samtale, hvorefter deres øjne igen var
fængslet til telefonerne – og så gik de 3 minutter inden kampen
sluttede?! – Det var altså en hæsblæsende kamp som først blev
afgjort i de sidste 15 sek. – men det havde de vist ikke helt
opfattet…
|
|
Peter er Mavs-fan nu, og har iført sig
trøjen. Jeg er mest bare bekymret for om jeg falder ned fra
balkonen… Men for Søren det var en fed kamp! Sindssyg stemning! Vi
var begge helt tørre i halsen da vi kørte hjem, efter at have råbt
så meget. Det var en fantastisk dag!
|
|
Lige nu kører vi mod nordvest. Peter
hører mads og monopolet og jeg skriver. Det kan man sagtens uden at
blive køresyg eller gå glip af noget, for Texas er bare flad og
tør, og vejene er lige. Vi sigter mod Amarillo, hvor vi kører på
Route66. Her er 33 grader og det hele er super.
|