torsdag den 3. april 2014

Peters store dag i DingDongDallas!

Så kom dagen hvor der skulle fejres igennem alt hvad vi overhovedet kunne! Vi kom til Dallas i mandags og indkvarterede os på et gevaldigt fornemt Best Western motel med pool og morgenmad og mundskyl på badeværelset og det hele – for fint skulle det være, det er ikke hver dag man bliver 30.
Vi startede med at tage ind og se på byen, for at se hvad den havde at byde på, så vi kunne lægge en plan for morgendagens festivitas.

Men Dallas er sgu lidt kedelig. Det er meget sådan noget med stoooooore glasbygninger og business typer der arbejder sig hurtigt frem. Peter ville gerne fejre fødselsdag i Dallas fordi der tirsdag aften blev spillet en vigtig NBA kamp, som vi havde købt billetter til, så det var derfor vi var der. Men så er man jo så privilegeret med sådan en bil og billige benzinpriser, at man snildt kan vælge at køre 50 km til nabobyen for at fejre fødselsdagen om dagen, for så at vende tilbage om aftenen og se kamp og sove på luksus hotel, så det blev den model vi valgte.
Jeg havde sneget mig op om natten for at pynte op i rummet med balloner og serpentiner og flag og det hele. Det var noget værre lusk, og det var ikke helt nemt må jeg sige, for Peter sover ikke specielt tungt. Men det lykkedes og han blev vækket med flot morgensang og festlig stemning.

Så var det jo så luksus at der var kæmpe morgenmadsbuffet på hotellet, vi er ellers begyndt at springe morgenmaden over for at spare på pengene, og det fungerer faktisk rigtig fint. Men i går blev der altså smovset og det var da helt sikkert lækkert.
Der blev fødselsdagstelefoneret til moderlandet, og det nød han, gjorde han.
Og så kørte vi til nabobyen Fort Worth. Her er der en gammel cowboy-bydel kaldet Stockyards – et bevaret historisk område, hvor man rigtig kunne få westernstemningen helt ind under huden og op i næsen.
Der var saloons…

Der var cowboys…
Vi var inde i den opligatoriske cowboy equipment forretning. Her kunne man købe cowboyhatte, cowboybukser…
– Og bittesmå cowboystøvler…
Og selvom ham her var ret irriterende…
– så skulle man da være et skarn, hvis man ikke betalte ham 5 dollars, for at sidde på hans texas long horn…
fint skilt…
Peter kunne slet ikke stå for denne lasso
Så den købte han, og her viser han den stolt frem i en gammel bar.
Der er naturligvis også et vaskeægte rodeo i Stockyard…
Der var bare ikke lige noget arrangement mens vi var der…
Så det var lidt kedeligt…
Vi var også inde i en stald fuld af de dyr, de bruger til at ride rundt på i byen for at piske western stemningen op… 

– Og der luuugtede…
Og ham her virkede lidt fejlplaceret…
– For ikke at tale om ham her! Hvad bruger de en kamel til i en western landsby?? – Men han lignede i det mindste en, der havde det meget skægt
Vi fik også tjekket om Peters armvidde er bredere en vidden på sådan en texas long horn – og det var den.
Her var den gamle rodeo arena, det var her dyrene kom ind… – Peter illustrerer…
moooh…
Jeg var også med i Fort Worth…
Sådan her ser vores bil da heldigvis ikke ud endnu. Men den er blevet ret beskidt…
Tilbage til dallas…
Jeg er stadig blown away over de her vejsystemer…
Der blev relaxet lidt i solskinnet…
Og så sprang vandhunden i poolen…
Og så blev der åbnet brut! – For det er ikke hver dag man bliver 30
Så stod den på basketball! Vi havde glædet os helt vildt og var så spændte så spændte!
Men at det skulle være så vild en arena, havde vi da aldrig turdet drømme om!
Vi sad allerøverst oppe under taget, men det tog ikke glæden fra os!
Stemningen var fænomenal! Og sikke et show! – det her er bare under en time out!
Folk var så søde når de opdagede at de var på storskærmen…
Her er der kun én der har opdaget det…
Fantastisk…
Ham her foran os opdagede overhovedet ikke hvor fedt det var. Han sad under hele kampen og havde gang i 10 forskellige chat-apps og var konstant i gang med at kommentere på billeder af lækre damer og ”like” andres aftensmad. Sådan sad hans bror ved siden af også, og for dælen de var hurtige på tasterne. Af og til kikkede de lige op og tog et hurtigt snapshot af kampen som de postede i en samtale, hvorefter deres øjne igen var fængslet til telefonerne – og så gik de 3 minutter inden kampen sluttede?! – Det var altså en hæsblæsende kamp som først blev afgjort i de sidste 15 sek. – men det havde de vist ikke helt opfattet…
Peter er Mavs-fan nu, og har iført sig trøjen. Jeg er mest bare bekymret for om jeg falder ned fra balkonen… Men for Søren det var en fed kamp! Sindssyg stemning! Vi var begge helt tørre i halsen da vi kørte hjem, efter at have råbt så meget. Det var en fantastisk dag!
Lige nu kører vi mod nordvest. Peter hører mads og monopolet og jeg skriver. Det kan man sagtens uden at blive køresyg eller gå glip af noget, for Texas er bare flad og tør, og vejene er lige. Vi sigter mod Amarillo, hvor vi kører på Route66. Her er 33 grader og det hele er super.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

teeeeest

Marlene sagde ...

jeg hører fra folk at de har problemer når de vil kommentere herinde på bloggen. Og det er jo noget rigtig skidt, for er der noget der er dejligt, så er det kommentarer! Den har stået på sådan en indstilling der gjorde at man ikke kunne skrive anonyme kommentarer, men det kan man godt nu. Håber det vil gøre noget ved problemet, for vi eeeelsker bare kommentarer!