Uge 4 i billeder

Vi boede på det herre hyggelige Blue Moon Hostel i 2 dage. Vi sov i køjesenge i sovesale og dangderede den rundt i den franske by Lafayette. Lafayette er kendt for sin fantastiske mad og særlige cajun-musik. Folk kommer strømmende hertil for at smage og høre på sagerne.

I stuen var der smadder hyggelig hæng ud stemning om onsdagen hvor der var kedeligt gråvejr udenfor. De andre sad med deres computere og jeg læste bog. Vi fik snakket en del med en canadier og en fra New England. De var alle rigtig rare og åbne og man følte sig bare hjemme. Men sengene var elendige så vi sov ikke godt. Jeg har fået et blåt mærke på min ene hofte fordi madrasserne var så tynde. Men det var billigt og skide hyggeligt.

Den første aften i Lafayette var vi ret smadrede og gik lidt dovne ned på en cafe der skulle have open mic night. Men de gik først i gang halv 10 og vi var så trætte så trætte, så den sparsomme energi blev brugt på at vente i spænding på at de startede, så den var helt væk da de endelig gik igang med musikken, så vi gik efter 3 numre…

Men ventetiden blev brugt konstruktivt. Der var farvekridt ved bordene og det var tilladt at tegne på dugene, så vi tegnede lige hinanden som vi sad der og ventede…

– Jeg venter tydeligvis i spænding

Blue Moon kører også et spillested og den anden aften var der stort Cajun-music-jam i baghaven. Hvor alle og enhver der havde lyst kunne komme og jamme med. Cajun music er en blanding af irsk folkemusik, country og honky tonk, hvis jeg skal forsøge at beskrive det…

Og de er vilde med det i Lafayette! Folk dansede og trampede og det var alt sammen enormt festligt…

Vi dansede ikke, men vi observerede en hel masse…

Efter en overnatning på et billigt motel der var placeret mellem motorvejen og togbanen, kørte vi fredag til Austin i Texas, og der kom vi hen via sådan et 6-sporet motorvejs system her. Folk vi havde fortalt om vores planer, sagde allesammen : Årrhh AUstin!! You're gonna love it!! Så forventningerne var selvfølgelig høje. Jeg glemte mit camera om fredagen. Men der skete egentlig heller ikke så meget andet, end at vi gik rundt og snusede og blev enige om at det var en ret stor by og at vi var alt for trætte til alt den fest der blev lagt op til, fordi vi havde sovet elendigt i 3 nætter. – Togene båtter af en eller anden årsag hele vejen gennem de byer de kommer igennem, så natten til fredag var endnu en dræber. (Jeg ved godt jeg måske skriver lige rigeligt om hvor vi sover, og at det højst sandsynligt ik er specielt spændende læsestof, men man kommer bare til at gå ret meget op i sin nattesøvn, når dagene er så krævende og når det er så stort et lotterispil at finde noget der både er godt og til at betale)

Lørdagen var den store dag i Austin! Vi havde valgt at gøre dagen til Peters store Præ Fødselsdag, da han bliver 30 på tirsdag, og tirsdag er en kedelig dag at have fødselsdag. Vi startede ud i noget der hedder Park springs som er en stor naturlig pool bestående af noget kilde-værk og nogle klipper og så er der græs omkring. Her kan man bade og sole og nyde tilværelsen i selskab med en helt masse unge highschool piger som snakker sladder. Det var lækkert at give sig hen til sådan en omgang afslapning og skægt at kigge på mennesker. Der var både prom-queens kliker og nørde-kliker og det var så tydeligt og amerikansk-film agtigt. Man følte man nærmest vidste alt om dem og deres liv og hvilke problemer de eventuelt måtte gå og tumle med…

Efter en omgang badning og solning tog vi over og spillede minigolf sammen med en helt masse amerikanske familier der havde lørdags-kvalitetstid og unge festlige grupper der holdte forfest mens de spillede.

Men vi havde hverken lørdags-kvalitetstid eller var festlige, der blev spillet i ramme alvor og Peter vandt kun med 1 point.

Så tog vi hjem og badede og gjorde os gå i byen agtige – og satte os så frejdige ned og ventede på bussen. Vi boede ret langt ude i udkanten i et lidt luset og skummelt kvarter, men man kunne tage bussen ind til down town for kun en enkelt dollar så det var planen.

Men solen gik ned og bussen kom aldrig, vi havde ventet en time og havde jo planer om at skulle ind og spise fin fødselsdagsmiddag, så vi måtte bide nærigheden i os, overgive os, og gå tilbage til motellet og bestille en taxa. HEr sidder vi og venter på taxaen i bedste velgående og drikker en øl for ligesom at varme op.

– Men hvad vi ikke vidste var at vi skulle vente i halvanden time inden taxaen kom, og da vi så endelig kom ind til byen var alle restauranterne lukkede og festen var igang. Der var enormt meget gang i Austin igår, der var en eller anden event, som vi, selvom vi fik det forklaret en 4-5 gange, aldrig rigtig fik forstået hvad gik ud på, men noget med at der kom unge fra hele usa og særligt mange afro-amerikanere. De havde meget lidt tøj på alle disse festtyper – det kan man ikke lige se på det her billede – men det skulle gerne være så stramt som muligt, og helst noget hvor man kunne se det nederste af ballerne. Det var som om der var en regel med at jo større krop man havde – jo mindre tøj skulle man have på den. Der var sågar en der var i byen i en badedragt, det ser man alligevel ikke så tit :)

Der er rigtig mange hjemløse allevejne og der er en del der har henvendt sig til os. Nogle er ldt skumle andre helt normale – ham her på billedet har lavet nogle fede sko ud af aviser. Igår mødte vi en der hed Alex, som kaldte sig for the homeless tour guide. Han var uddannet operasanger men var nu hjemløs. Det er en ret vild kontrast.

Politiet var allevejne og på alle former for transportmidler…

Og det hele var spærret af og der var brandbiler og ambulancer der holdt klar…

Vi gik mest bare rundt og følte os en lillesmule udenfor og blev enige om at vi egentlig havde haft den bedste fest hjemme foran motellet mens vi havde ventet på taxaen.

Idag, søndag, kørte vi væk fra austin i retning mod Dallas hvor vi skal fejre Peters 30års brag på tirsdag. Texas er selvfølgelig en lidt fesen stat at blive 30 i, men vi har bestilt billettter til en NBA basketballkamp og reserveret værelse på et lækkert hotel og må prøve at hygge så meget igennem som overhovedet muligt! Noget andet der var hyggeligt var denne historiske bed and breakfast vi lige ved at tilfælde stod og stak hovedet ind i her idag i jagt på billig overnatning – det var så overhovedet ikke billigt, men det ser skisme hyggeligt ud!

I samme lille idylliske søndags-by fandt vi også en vældig vin-festival. – Find Peter!

Det var faktisk ret hyggeligt bare at ose rundt sådan en solskins-søndag-eftermiddag i sådan en lille landsby der kørte i sit helt eget tempo og hvor der som sådan ikke rigtig var noget at opleve…

Vi var også i supermarkedet et smut. De har nogle enormt store supermarkeder herovre, og man kan få det hele, også lyserøde papirs-hunde

Jeg synes ikke rigtig jeg fik vist ordentligt hvor tæt vi egentlig var på de alligatorer der, –men her ser man tydeligt hvor tæt vi var på og hvor let den faktisk kunne springe op af vandet og bide os i anklen hvis vi stod med ryggen til… Det er dens hoved, den der lange mørke klat ude i det flade grønne…