Første dag i Miami

Vi brugte hele dagen på South Beach. Det er en bydel som ligger for sig selv ude på en ø af en art. Det er palmer, sandstrand, barer, butikker og pastelfarvede bygninger, rige amerikanere og loose feriestemning. Vi var kommet lidt tidligt op pga jetlagget, så allerede kl 10 var vi i fuld gang med at vade gaderne tynde og først kl 19 tog vi hjem igen. Folk er skide søde og meget snakkesalige. Mange går også bare forbi en på gaden og siger "Hey man, whats up? How are you doing?" De er gået langt forbi en inden man får svaret "Hello, we are doing good thank you…" Men det er hyggeligt at man sådan hilser.

Det er meget varmt, så vi får drukket en masse vand…

Husene er pastelfarvede og det hele er sådan lidt Barbie-agtigt…

Ham her har scoret sig et rigtig fedt job… Han står der, og de parkerer automatisk derovre… – et skilt ville næsten også være for meget af det gode :)

Der lægges ikke skjul på sagerne her på stedet.

Peter stod for en enormt spændende guidet art deco tour, som han havde fundet i lonely planet-bogen. "Hvis du liiige vil kikke her skat, denne bygning her på hjørnet er meget kendt for de specielle art deco-terrazzo fliser…" Vi kikker på en stor orange restaurante med en blå/hvid ternet kvadrat på midten… mhmm… – Vi fandt senere ud af at vi var gået forkert, og at det altås ikke var den restaurante der havde været så kendt. Men en lærerig tur! Helt sikkert :) 

Jeg nyder min guidede tur…

Benpres-maskine-reklame-optagelser ved strandpromenaden… Modellen var træt af at det tog så lang tid, det kunne man se på hendes ansigtsudtryk. – Men lyset skulle jo være iorden…

Ocean Drive…

Vi skulle have fundet os et simkort, så vi kunne få amerikansk nummer. Vi kom ind i en lidt speciel lille radioforretning med avisstrimler på gulvet og to lidt mystiske dudes i 50erne bag skranken. "HEllo, is et possible to buy an american phone number in here?" – "Everything is possible, you're in America!" "Oh, yes, great, then we would like to buy an american phone number" Så blev vi tilbudt sådan en sag der er på billedet her. "With this you can call for free, you can have it for 45 dollars." "But how does it work?" "Okay, you can have it for 35 dollars!" "But free? – Like how?" "It depends on which package you choose… – 29 dollars!" Vi var stadig lidt tøvende "hey man, it's not like you're buying the store – its a sim-card…" det var jo rigtigt nok, så købte vi 2 af dem, og ham den ene hjalp med at sætte det op på peters telefon – der skulle ringes til numre og trykkes ting, imens skulle jeg så atter til at forklare mig på engelsk til ham den anden om hvad vi lavede i USA og hvor vi havde pengene fra. Men det gik bedre denne gang. Jeg forsøgte mig med "pedagog" men han vidste ik hvad det var. Vi kom også ind på de danske SU regler og sundhedssystemet. Han syntes det var helt vildt. I butikken hang der en masse billeder af de to dudes sammen med allemulige kendte, som havde været inde i butikken. Det hele var ret underligt, og det var først senere, da jeg kom til at kikke på pakken at jeg så det med at der er klippet et eller andet sandsynligvis ret vigtigt ud med en håndsaks. Meeeget mærkeligt. Men nummeret virkede og vi har ikke afgivet nogle kreditkort informationer, så det er vel bare et simkort?

Vi var selvfølgelig også nede på stranden. skyerne ser muligvis en kende faretruende ud, men de formåede dog aldrig at dække over solen.

Peter var også lige ude og soppe og kunne konkludere, at det var mega koldt.

Idag skal vi hente vores bil! – Vores tro følgesvend. Vi glæder os! Når den er hentet vil vi se om vi kan klare de 6 sporede 5 etagers motorveje ved hjælp af gps'en og så vil vi køre til downtown miami og lige se det også.