mandag den 17. marts 2014

Don't be affraid of fun, Sir…


Så kom vi til Nashville! Der er herligt i Nashville. Det er én stor musik-fest, men selvom det er så festligt, så bliver det på en eller anden måde ikke for meget. I hvert fald ikke hvis man også selv er i festligt lørdagshumør, og det var vi. Stemningen er ikke så overfladisk som i Floridas festbyer, det her virke mere ægte.

Vi startede med at købe øl i en kiosk og sidde nede ved floden og drikke dem. Der kom vi i snak med Jake, som var blevet sprængt i luften under vietnam krigen. Han havde en gevaldig accent og mumlede mere end peter, så det var lidt svært at forstå det hele, men han var flink. Han huskede os på at vi ikke måtte tage blaffere op når vi kører rundt, no matter what kind – people has been killed that way. Sødt af ham sådan at bekymre sig om os. Så kom hans to venner som vi også snakkede kort med og da de gik sagde de, Have a great trip guys – God bless you!

Folk er i det hele taget ikke kede af at få en til at føle sig ”taget af” herovre. Når man handler i butikkerne bliver man som oftest kaldt dear, honey, hon, sweetie eller sågar baby, som der var en tandløs lidt usoigneret mandlig Subway-medarbejder ude i Everglades sumpen, der insisterede på at kalde mig op til flere gange under min bestilling. ”Okay baby, what you want in your salad?” ”What kind of dressing do you want, baby?” ”Is that all for you, baby?” ”Okay here you go, baby”…

Men tilbage til Nashville! Der er musik allevejne og gang i den allesteder. En fyr forsøgte at lokke os ind på hans restaurante hvor man kunne se at gæsterne sad med papirsposer på hovederne, da vi høfligt sagde nej tak råbte han efter os ”Don't be affraid of fun sir!” – det er en sjov ting at råbe efter folk.

Der er adskillige cowboyhattebutikker og cowboystøvlebutikker og læderlugten kan lugtes helt ud på gaden. Vi var naturligvis også inde og prøve cowboystøvler. Der var 2 par for et pars pris, og selvom det klædte os enormt meget, købte vi ikke nogen. Men vi var nok de eneste i hele Nashille der ikke gik i cowboystøvler.

Vi havde en fantastisk festlig aften med alt hvad der hører sig til og søndag havde vi vores første holde fri dag hvor vi sov længe og bare lå i sengen hele dagen og så serier på computeren.

Idag tager vi til Memphis! Det bliver skønt at komme ud på vejen igen. Det er en genial måde at rejse på det her! Man har alle sine sager med hele tiden, alt er muligt, man kan ikke fare vild, man ser sig ikke tilbage, man er fri og ubekymret! Juhu hvor er det godt!

Her sidder vi nede ved floden med vores hemmelige øl i pose




































Her har vi Jake der sidder og forklarer sig om det hele med sin mumlen og syngende accent…




































Så prøves der boots!



































Klar til Honky Tonk…
Glimrende stemning på gaden…


Og masser af flotte skilte…


Dejligt vejr og en rigtig sommeraften!


Efter lidt flere øl kunne vi ikke lige dy os fra at prøve masker…



 Og lidt hatte…


 Aftenen faldt på og der var musikanter allevejne… 


Sækkepibe var der også plads til…









Ishockey stadionet ligger midt i hovedgaden og der havde lige været ishockey kamp og udover det var det Saint Patricks Day – en irsk tradition, så det vrimlede med folk på gaden – ishockey fans, folk klædt ud i grønne ting og almindelige lørdagsgæster. Men der var god stemning alligevel på trods af alt virvaret. Det var en genial by at være festlig i.


3 kommentarer:

Unknown sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Unknown sagde ...

Hej Marla-baby. Det ser vildt hyggeligt og sjovt ud. Tusind tak for de flotte fotos og rejsebeskrivelser. Jeg sidder med min computer og en rugbrødsmad, og føler fuldstændig jeg er med jer alle stederne. God tur videre. Møs

Marlene sagde ...

Nina kære Nina, SKØNT med en rugbrødshilsen fra Århus! :D Fantastisk hvis det er noget ved at læse. TAK og kæmpe amerikansk bjørnekrammer fra New Orleans