Sidste dag

 Ja det er jo ikke fordi der er sket så synderligt meget de sidste tre dage, men blogges skal der nu alligevel, da det er vores sidste dag i USA.

 

I mandags startede vi dagen i et outlet hvor Peter efter mange grundige overvejelser og efter at have forhørt sig ved sin ven som er bankmand, gjorde sit vildeste tøjkøb nogensinde og investerede i et mega sejt Hugo Boss jakkesæt, som han simpelthen er så flot i. Så nu er han klar til alle bryllupperne og alle de andre festlige lejligheder der ellers vil byde sig – så se at blive gift derude, Peter er klar og vil rigtig gerne tjene sættet ind! Derefter var vi i griffith park oppe på et vældigt udsigtspunkt hvor man kunne se ud over hele byen, som, hvis man tæller det hele med, rent faktisk er ligeså stor som hele sjælland!

Vi er taget tilbage til det såkaldte helvedes hul i Inglewood, for det er faktisk det bedste sted vi har boet på hele vores tur og det ligger lige ved siden af lufthavnen. Den ellers så arrige inder bag disken lyste op i et smil da han så Peter igen, han er vist ikke vant til at gæsterne kommer tilbage. Næsten lige ved siden af ligger mit yndlings supermarked, som er der billedet er taget. Det er et mexikansk marked hvor de snakker spansk og spiller skide høj salsa-agtigt dansemusik og sælger lækre delikatessevarer. Jeg bliver altid så glad når jeg er derinde og folk er så søde.

Idag kørte vi (i rigtig rigtig god tid) til Warner bothers studios, hvor vi havde fået billetter til optagelserne af sæsonpræmieren på en amerikansk komedieserie der hedder Sullivan & son. Ingen af os kendte serien, men det var ligesom det der var, på de datoer vi var i byen.

Vi glædede os, men vidste ikke rigtig hvordan og hvorledes det hele foregik eller noget som helst. Det værste ville være hvis vi bare skulle sidde sammen med an masse andre mennesker og se afsnittet på en skærm, mens vores grin og sådan så blev optaget.

Man måtte desværre ikke have kamera med ind i studiet, men til gengæld er her et flot billede fra Warner Brothers parkeringskælderen! Det var mega fedt at være derinde! Ikke nok med at det var vildt sjovt at se hvordan sådan noget foregår, men samtidig fik vi også set en masse af warner brothers studios fordi vi skulle gå (bag en vagt i en lang række som en flok skoleelever) hen til studiet, som forøvrigt lå lige ved siden af friends-studiet.

Jeg fandt lige det her billede på nettet, så I kan få et indtryk af hvordan og hvorledes. Det her er scenen og så sad vi ellers ret tæt på, på række 3 lige midt for, lige ved siden af ham "den sjove" hvis opgave var at holde publikum varme under pauserne i optagelserne.

Han var en være gækkerøv, som lavede fis med publikum og bad om at få lov at gnide sin hånd på Peters skæg for at få held. Han fik hurtigt udset sig nogle ofre som han kørte på under hele showet. Heldigvis blev det ikke os, det var nok det med skægget og hans kommentar vedr. Peters shorts om at skuespillerne kunne se op til klokkeværket. Resten af tiden kørte han på 2 ægtepar fra texas og nogle unge fyre fra hæren.

Det her er skuespillerne. Og humor-graden svarer lidt til den man finder i Sams bar. Vi grinte da oprigtigt et par gange, til forskel fra ham bag os, der, da han fandt ud af at der var gratis ting til de mest begejstrede publikummer, grinede desperat på alle både rigtige og forkerte tidspunkter, og var typen der i pauserne udmattet udbrød "Ooooohhhhh God!" Efterhånden blev han heldigvis træt og faldt lidt mere ned.

 

Vi gav vores telt til en meget meget taknemmelig hjemløs mand, som sad og så opgivende ud på en papkasse. Det er helt sindssygt så mange hjemløse her er, der er hele kvarterer, hvor de ligger side om side med deres poser og klude. Kontrasterne er virkelig store i denne by, det er noget værre noget.

Der findes mange forskellige amerikanere, men uden at ønske at race-opdele – men så samtidig gøre det – så synes jeg faktisk at negrene har været langt de rareste. De er som regel rigtig glade og åbne og de rooooser ens ting og tøj og hilser og smiler på gaden. Det er skide hyggeligt. Samtidig kunne jeg ikke rigtig lide dem i Florida og heller ikke rigtig dem her i Los Angeles, de har været for snobbede og selvoptagede. Men generelt er de jo mere åbne herovre, og det der med, at de spørger til hvordan man har det, når man møder dem, gælder alle de steder vi har været.

Imorgen skal vi hjem! Det er helt vildt mærkeligt. Peter har lige pakket, jeg skal til det nu. De er gået vildt stærkt de her 3 måneder, man samtidig føles det også som 100 år siden vi sov i bilen nede i Key West. – Wauw for en tur!

Vi ses derhjemme!

Vi nærmer os slutningen

Vi bevæger os mod enden af denne fantastiske tur. Der er nu kun 3 hele dage tilbage og det er virkelig underligt! Vi glæder os efterhånden til at komme hjem, men hold nu fast hvor har det bare været en helt igennem GENIAL tur – tænk sig alt det vi har set og oplevet og så har det ikke mindst bare været den vildeste teambuilding-tur nogensinde! 

Så tog vi til Palm Springs! Vi valgte endnu engang det billigste sted vi nu engang kunne finde og endte på et motel der viste sig at være et slags bo-center for sindslidende? Alle der boede der var mere eller mindre kokoo og de boede der fast. Der var en posedame der gik frem og tilbage til supermarkedet med sin kat i en klapvogn, hver gang hun kom tilbage kikkede hun i sine poser, konkluderede hun manglede noget og gik tilbage til supermarkedet. Der var en meget brun dame i meget brunt vådt tøj der sad nede ved poolen og drak og rigtig gerne ville snakke om vejret. Der var en dame med meget store Linse Kessler læber og fem gøende taskehunde som hun hele tiden gik rundt med mens hun gjorde sig til. Og så var stedet samtidig ved at blive renoveret og ham der ordnede det lignede en meget sulten hjemløs og sad mest bare og røg cigaretter sammen med hende den brune med skruetrækkeren i hånden. så det var festligt.

Palm Springs var ret kedelig. Det er vist sådan et feriested for de rige hvor de kan komme og købe perlekæder og drikke magaritas til frokost. Bemærk hvordan de har valgt at give palmerne sådan en frisk sommer page.

Og så var der mega varmt!

Palm Spring ligger ude i ørkenen og derude blæser det faktisk med en ret stiv kuling. Så vi kom forbi sådan en rimelig heftig vindmøllepark her.

Så tog vi tilbage til naturen. Joshua tree national park! Et fedt stykke ørken med sådan nogle lidt mærkelige yukka træer og kæmpe store sten som var lækre at klatre rundt på. Vi troede faktisk det var en skov vi skulle ud i – pga navnet der… – joshua tree park… – og havde ligesom forberedt os på at det nok var ret koldt fordi træer plejer at skygge og sådan, men skygge var der altså ikke rigtig noget af.

Til gengæld var der mystisk indianer-kodesprog på væggen et sted

– Og en herlig flok bjerggeder mødte vi også!

Og der var eucalyptus og aloe vera og alt det der – for ikke at snakke om den farlige sorte slange med en gul stribe, jeg så da jeg lige var godt igang med at klatre lidt på sten

Peter besteg et træ som var helt forkert i forhold til de træer som parken pralede med at bestå af

Det var et herligt sted hvor man rigtig kunne boltre sig.

Peter lavede lige sådan en sjov en her: Han gik og kastede med sin vand høøøjt op i luften og greb den igen, men på et tidspunkt greb han den så ikke – men fik den i stedet i hovedet og tabte den på jorden. Og da han så skulle samle den op, bøjede han sig ned og blev stukket i numsen af en kaktus

Her hopper han op som en stukket gris (Ja, jeg ved hvad I tænker, men vi har altså været sammen kun os to i 3 måneder, og humoren er lidt derefter. – Vi glæder os til at hænge ud med jer alle sammen når vi kommer hjem! :))

Der er fyldt med kirkereklamer og Jesus-skilte her i Californien også. "Kids love it here!"

En anden slags kærlighed til Gud finder man her ved Salvation Mountain lidt uden for Slab City…

Et kæmpemæssigt værk i beton eller papmache eller sådan noget, bygget af en godsindet gammel mand, der gjorde det fordi han bare elsker alle mennesker og fordi Gud også gør det.

Og man kan gå op på bjerget

Det ligger midt ude i ørkenen lige op af Slab City som er det eneste sted i USA man kan bo helt gratis og hvor man helt selv må bestemme alting.

Ved siden af ligger sådan noget vældig huleagtigt noget hvor man kan gå ind og hvor der igen er helt overvældende med farver, tegninger og kærlighed

Det var fedt at opleve! I den geniale film "Into the wild" er der også en scene herfra hvor ham der har lavet det forklarer hr supertramp og Kristen stewart hvad det går ud på. Man kan evnt se det her: https://www.youtube.com/watch?v=g4bW2YKNQkY

Vi var også i Slab City (som forøvrigt også er med i filmen – det er her han møder Kristen Stewart og sælger bøger sammen med de to hippier) Det var et lidt specielt sted, ret øde og rigtig trashet. De går efter sigende meget op i musik her og hver weekend er der koncerter og gang i den – mærkeligt at forestille sig når man går rundt i noget der ligner det har stået uberørt de sidste rigtig mange år.

Der var i hvert fald ikke rigtig gang i den i tirsdags…

Vi var også omkring et lidt sparsomt yard-sale, hvor der dog ikke rigtig var noget der fristede den ellers så genbrugsglade Peter.

Tilgengæld var vi i denne fantastiske genbrugsbutik i San Diego igår!

– Og her købte vi bl.a denne flaskeåbner-frækkert…

Og idag var vi her! – CASA WALSH (Beverly Hills 902010, I ved… Jim og Cindy og Brandon og Brenda boede her!!) Det er lidt snyd, for det ligger faktisk slet ikke i beverly hills. Ens verden ramler lidt sammen når man finder ud af den slags. Men det var fedt at være der! Hold da op vi har begge set meget beverly hills!

Los Angeles

Vi har været i LA i nu 6 dage og vi fiser videre til Palm Springs i morgen. Vi havde fundet et billigt sted vi kunne bo sådan rimelig centralt i forhold til de forskellige steder vi ville hen – Santa Monica, Venice, Hollywood, Beverly Hills, Long Beach og sådan. Det hedder Inglewood og vi har aldrig hørt om det. Vi finder det her billige sted og booker straks 3 nætter da det jo er så billigt. Først bagefter tjekker vi Trip Advisor som bandlyser stedet og kalder det helvede på jord og nogle skriver bare ”Don't go there!!!” Arh for saten, nu havde vi jo booket, så vi forbereder os på det værste og kører dertil.

Stedet ligner et hvilket som helst andet motel vi har boet på, manden bag disken er godt nok en lidt arrig type, men værre er det ikke. Da vi ser værelset fatter vi slet ikke hvad folk har stejlet sådan over – det dejligste store lyse rene rum med kæmpe seng og alt hvad man ellers værdsætter i sådan et værelse. Der er virkelig intet at komme efter, helvede på jord er altså ikke lige de ord jeg ville vælge. – Okay, området er tydeligvis et bad neighbourhood – alle kiosker og fastfoodrestauranter betjener kunderne i ly bag skudsikre ruder. Det virker meget voldsomt i starten, og man tænker, hvad faen sker der her på egnen siden det er nødvendigt!? – Men efter bare en enkelt nat var man klar over at der overhovedet ikke sker noget som helst farligt. Jo der er store madammer der råber nede på parkeringspladsen ”Bitch! – get out of the car!!” og sådanne ting sagt med samme jargon, og de andre på motellet ligner rigtig nok en flok gangstere, men de er søde allesammen og hilser og der er faktisk ret hyggeligt når man først har fået det på det rene, at man sagtens kan gå rundt nede på gaden uden at blive slået ihjel.

I mandags var vi i Santa Monica – et dejligt sted. Her gik vi pludselig forbi et hotel som viste sig at være "The Hotel California"– det er jo sjovt – I ved, sangen dér…

Den der: Welcome to the hotel California, such a lovely place…, – I ved.

Vi var i Santa Monica fordi vi gerne ville ind på et museum og se denne dejlige udstilling. Noget skææægt skægt noget jeg med stor begejstring har fulgt i et par år på nettet, som nu lige er blevet lavet til en udstilling! – Men der var lukket om mandagen, så vi måtte jo komme tilbage en anden dag

Så vi gik og snusede stemning i stedet og var bl.a inde i en surfer butik som havde et aquarie med denne fisk i! – Jeg anede ikke at fisk kunne have tænder!

Det har været monster varmt de seneste dage og det var det i den grad også i mandags – vi snakker altså 40 grader og sådan, og det var ikke engang breezy og lækkert nede på stranden. De siger også i TV avisen at den her hede slår alle rekorder og der er store problemer med brande allesteder.

Tirsdag gik turen til Beverly Hills og Hollywood og vi lagde ud med Rodeo Drive, baby… En gade fyldt med rige mennesker i dyrt designertøj, store biler og designerbutikker.

Og husene er jo vældige, også mere vældige end det her, men det er svært at nå at fotografere når man kører forbi.

Og Hollywood skiltet er der stadigvæk, tjek.

Så var vi i det jeg så godt kunne tænke mig at kalde helvede på jord, Hollywood Boulevard. Det var nærmest værre en Vegas. Larm, Lir og folk der hele tiden vil sælge alle mulige åndssvage tours til én og de skal allesammen høre hvor man er fra – som om det skulle have noget at sige i forhold til deres salg af ture. Det var en endnu varmere dag end mandag, så lunten var kort. Men her er vi altså på den berømte walk of fame, hos den gode David Hasselhoff.

– Og hvor den fine hr Bitsch også har en velfortjent stjerne

Alt var meget forudsigeligt på Hollywood Boulevard – udklædte superhelte, souvenirbutikker, irriterende sælgere, japanske turister osv – men den her bar-udsmykning så man ikke lige komme…

Michael Jackson har også givet udtryk for, at have været der

Vejsystemet er CRAZY i LA og køerne er ulidelige! Igår skulle vi have været inde og se det vældige TV show med Kelly og Donna, og kørte i god tid, gpsen sagde det kun tog en halv time, men det tog halvanden time og vi kom aaaaalt for sent til showet. Vi må se om vi ikke kan finde nogle andre billetter. (Det er heldigvis gratis så vi mistede ikke penge på det – men vi brugte dog 3 ret kedelige timer på motorvejen for ingen verdens nytte…)

Onsdag tog vi atter til det dejlige Santa Monica og kom ind på museet og så den fine udstilling.

Det er fantastiske billeder taget af ganske almindelige familier

Og de er allesammen bare akavede på den ene eller den anden måde…

Det er dejligt, for det er ægte. Man kan evnt. se hjemmesiden http://awkwardfamilyphotos.com – den er herlig!

Bagefter tog vi til Venice, hvor der efter sigende skulle være et freakshow uden lige nede på strandpromenaden. Der var måske ikke helt så mange freaks, som man havde forberedt sig på, men der var fantastisk stemning og da også nogle ret spøjse typer iblandt. En fantastisk dag!

Torsdag stod den så på Universal Studios! Vi havde glædet os for vi vil bare rigtig gerne ind og se de der filmstudier. Det var mega dyrt, men vi gjorde det alligevel. Dette var den varmeste dag i historien på denne dato, sagde de i TV.

Vi så shows af både den ene og den anden art, dvs speciel effekts shows, dyreskuespiller shows og det her vældige vandshow hvor der ikke var sparet på noget. Det her fly er lige fløjet over væggen og ind i kanten efterfulgt af et kanonslag

Og sådan her sluttede det. Det var et slags skuespil om nogen der blev jagtet af nogle andre nogle og så skød de på hinanden og kørte på vandscootere og faldt ned fra bygningerne og den slags.

Så var vi på studio tour rundt og se alle kulisserne. Her er vi i en kulisseby som vist nok lige slår det der vældige westernkulisse-sted vi var for nogle uger siden. Det er her de bla har optaget den der scene fra Bruce the almighty hvor jim carry tager hunden ud for at tisse (hvis det da af en eller anden mærkelig grund ringer en klokke hos nogen?)

Her er der jo så lige styrtet et fly ned

Gaderne var jo klart nok øde og tomme, og der var en lidt mærkelig stemning

Og der var alle mulige forskellige scenerier. Peter syntes meget af det trængte til en kærlig hånd og kunne godt have tænkt sig lige at lappe lidt på det :)

Man blev kørt rundt i sådan en lille åben vogn og de var pjattede med at overraske én hele tiden med dinosauere og vandsprøjt. Her var vi nede for at se en kopi af san fransisco metro hvor taget så lige pludeslig braste sammen og en kæmpe flod af vand pludselig kom ned af trapperne imod os

– og her en mand med en kniv der lige har båret et lig ud i bagagerummet og nu er på vej efter os med en kniv

Der var også en masse forlystelser. Her er vi i Simpsons-land hvor vi prøvede en forfærdelig, ifølge mig, virtuel rutchebane. Man anede ikke hvad man gik ind til (de er jo vilde med at overraske, hvilket også er sjovt nok, bare ikke lige i det her tilfælde) og så er det nye jo altså ikke længere 3d men 4d; Man blev sat i en vogn ligesom dem der er i tivoli og hvor man også blev fastspændt og så blev vognen løftet op i et rum foran en skærm, som viste en umenneskelig og hæsblæsende crazy rutchebanetur med sindsyge loops og hvor vognen faldte af skinnerne osv alt imens den vogn man sad i bevægede sig efter det der blev vist på skærmen og vind og vand blæste i hovedet på én i forhold til det der blev vist og lugte og lys blev også brugt. Jeg blev SÅ dårlig på bare 5 sekunder – jeg skreeeg af skræk og fik så meget hamrende hjerte at jeg måtte sidde med lukkede øjne og forsøge at snyde min hjerne og arbejde hårdt for at "find a happy place". Det var helt sikkert godt lavet, og jeg ved ikke om jeg er mere sart overfor sådan noget end andre, men for saten det var ik rart. Jeg troede vi skulle ind og prøve sådan noget ala træstammerne i Djurssommerland, men uha nej, det her var eddermanme overhovedet ikke ala træstammerne! Peter syntes til gengæld det var fedt :)

Idag har vi været på Long Beach hvor vi har dangderet den på havnen i et noget køligere vejr og det har været skønt! :) Imorgen tager vi som sagt til Palm Springs og så til Slab City og så til San Diego og så tilbage hertil hvor vi forhåbentligt lige kan komme ind og se et TV show inden vi skal hjem d 29..